Letlæsningsserie af om pigen Majse, der har en hyperaktiv far, der rejser verden rundt som fotograf. Sammen med ham oplever Majse på den måde en masse spændende ting og lokationer i fremmede verdensdele. Illustreret af Line Malling Schmidt. 

 
 

På rejse med Majse 1 – Alt kan ske i USA

Majse og hendes far rejser til USA. Majses far skal altid lige tage et foto.
Af en elg eller af en gejser.
Eller også er der en vild hest, der skal rides på. Kommer Majse og hendes far sikkert igennem landet, hvor alt kan ske?

 

På rejse med Majse 2 – Magi i Marokko

Majse og hendes far rejser til Marokko. Marokko er et virvar af slanger, kameler og gader.
Og Majses far bliver hele tiden væk. Heldigvis finder Majse en magisk lampe. Kan den hjælpe hende?